Skaermbillede 2016 08 20 Kl 005702            

         

På Mosedamgaard finder du virksomheden LEDELSE - erhvervspykologi - kropsforståelse - spejling i heste.

 

Vi er en lille virksomhed, som bygger på et unikt samarbejde mellem vores meget forskellige fagligheder – fysiologi og erhvervspsykologi.


Vi skaber alt fra sjove og tankevækkende teambuildingsdage for Jeres afdeling - til åbne såvel som firmabaserede lederkurser, hvor vi går tæt på din personlige lederstil eller vigtige emner for teamet.


Vi er trætte af kedelige kursuslokaler og inviterer jer derfor gerne ud i naturen på hele eller dele af dagen. Vi laver mad på bål og øver ledelse i praksis – mere end at tale så meget om det.

IMG 6222 1
Kom ud af hovedet og få kroppen med på arbejde

Vores kurser og temadage har til formål at skabe unikke oplevelser, du husker, hvor du får styrket sammenhængen mellem:

1)     Hoved (dine intentioner, ideer, erfaringer & tanker)

2)     krop (din kropslige hukommelse, mavefornemmelser og konkrete brug af dit kropssprog)

Alt sammen på en interessant øvebane, hvor vi GØR ledelse frem for at tale så meget om det.

Spejling i Heste

Vi er så heldige at have 5 fantastiske sparringspartnere med på vores kurser, som er eksperter i at give en meget direkte og ærlig respons på din lederstil – uden tolkning og holdning. Her er tale om islandske heste. Heste har som byttedyr måtte specialisere sig i at læse selv de mindste signaler i dyr og menneskers kropssprog og har lært at overleve via dette. De viser derfor meget klart, om vi mennesker er tydelige i vores kommunikation, og om vores kropssprog understøtter vores intentioner. Derfor vil vi også undervejs på vores kurser gå ud og øve konkret ledelsespraksis med hestene - afhænge af ønske.

IMG 6430 1

Hvorfor hesten som samarbejdspartner?

Grundet hestens store ønske om at samarbejde, responderer den
meget klart på menneskers signaler. Som byttedyr har den gennem
tusinder af år udviklet unikke evner til at opfatte selv de mindste
bevægelser og signaler i deres omgivelser. Og det befriende er, at
hesten spejler dine bevægelser uden forforståelse, tolkninger eller
holdninger.

IMG 8267 1

Forstå dig selv gennem hesten

Vi hjælper dig til at forstå hestens feedback, og sammen skaber vi
både kropsligt og psykologisk læring om din personlige lederstil.
Kurset er en anderledes dag, med både eksperimenterende,
reflekterende og kropslig læring. En dag du sent vil glemme.

LEDELSE er grundlagt af

IMG 4428

Pia Damgaard Trad

(41 år)Cand.scient.soc i psykologi og
erhvervsøkonomi. Løbende
efteruddannet indenfor coaching og
konsulentarbejde. Har 15 års
erfaring som lederspecialist,
underviser og procesfacilitator fra
konsulenthusene Rambøll Attractor,
Villa Venire og Agora.
E: piadamgaardtrad@gmail.com
T: 53432810og

IMG 4429

Trine Sylvest Christiansen (41 år)

Indehaver og grundlægger af
sundhedsklinikken Solar Plexus med
42 ansatte. Trine er uddannet
psykomotorisk terapeut og er en
aktiv iværksætter, foredragsholder og
underviser. Trine er førende inden
for viden om kroppen og har siden
2010 fungeret som censor ved Helle
Gotvedinstituttet.
E: Trine.solarplexus@gmail.com
T: 26841085